Faldt bare lige over et herligt lille værktøj på nettet når man skal dele optagelser med sit band/familie o.s.v.
www.soundcloud.com lader dig uploade op til 2 timers lyd og lader dine venner m.fl. streame det og evt. downloade hvis du tillader det.
Lyder det lidt ligesom myspace.com - det er det også, bare meget meget lettere at finde ud af. Myspace forsøgte at være både facebook, twitter, blog og ...soundcloud. Det lykkedes ikke særligt godt.
Derfor giver jeg nu SoundCloud et spin.
Check it out på www.soundcloud.com/henrikbay
mandag den 13. juni 2011
fredag den 20. maj 2011
GarageBand - grund nok alene til at vælge Mac
Jeg har nu fået overdraget en delvis nedslidt 5 år gammel PowerBookPro 2.16ghz fra min brors firma. I starten havde jeg en del problemer med den aldrende dame, bl.a. overophedningsproblemer. Her kom mine PC-erfaringer mig til gode: lidt google research, køb af et par underclockingsapps m.v. løste problemet så Mac'en blev stabil.
Nu til GarageBand (version 3 på denne gamle Mac).
Allerede første gang, jeg satte mig til Garageband kom der musik ud af det. Måden de har integreret drag-and-drop af loops og midiloops med rigtige audio- og midi-tracks gør at man sidder og maler løs som et barn, der eksperimenterer frit med vandfarver eller Pebeofarver. Prøve, slette, male over, vurdere, prøve noget andet.
DET VILDESTE er at man ikke behøver andet ekstraudstyr end et par hovedtelefoner. Mac'ens indbyggede mikrofon og lydhardware er simpelthen god nok til at de spor, man indspiller omgående er i sync med resten af musikken. Fantastisk. Her har jeg kæmpet imod latency (forsinkelses) problemer på PC'er siden min AtariST1024 afgik ved døden i 1990. Købt diverse hardware, midicontrollere, kæmpet mig igennem et ledningsmareridt hver gang, jeg ville forsøge at indspille. Trinet var simpelthen for højt hver gang jeg lige kunne afsætte lidt tid til at lave musik. Og ofte endte det hele i tekniske frustrationer når jeg først fik sat alle ledningerne sammen. (her skal det retfærdigvis siges, at med mit M-Audio Keystudio49i USB-keyboard/lydkort har det faktisk funggeret okay på PC. Men dog stadig først efter at have fundet keyboardet og de tilhørende ledninger frem på skrivebordet.)
En Mac og et par hovedtelefoner, så er du kørende - omgående. Ingen tekniske hækkeløb. Bare træk, slip, spil o.s.v. - hente guitaren. Hente kontrabassen. Mac'en er der bare, parat, totalt transparent, den forlængelse af mine manglende evner til at fastholde musikalske ideer kun med hukommelse, stemme og guitar.
AUTOTUNEREN i Garageband er blot yderligere et inspirerende plus. Når man synger middelmådigt (som jeg) kan det godt være en ubehagelig oplevelse at høre sin egen fabuleren med stemmen fastholdt på en optagelse. I GarageBand slår jeg autotuneren til og låser den til en diatonisk toneart mens jeg eksperimenterer med melodi-ideer. Fornemmelsen er svær at beskrive, men jeg oplever, at jeg kan male og fabulere frit med min stemme hen over musikken, jeg har lavet. I skitsen nedenfor er c-stykket faktisk blevet til ved, at jeg synger frit henover kun et trommespor. Jeg har aldrig før turdet på den måde at lave melodien først og harmonierne bagefter.
Man kan mene meget om autotuning, men for mig er den et kæmpe boost til kreativiteten, fordi det fjerne en teknisk forhindring når jeg skitser.
Jeg har også lyst til at kommentere på min tidligere oplevelse af Mac som lukket, bedrevidende og ufleksibelt.
Det krævede at jeg fik en Mac i huset at få øje på sandheden om Mac's lukkethed.
Lad mig give et eksempel: jeg fik lyst til at tilslutte Mac'en til min eksterne 23"skærm og mus+tastatur o.s.v. på mit skrivebord. Men jeg kunne ikke finde ud af at få den interne skærm slået fra, og derved få en skærmopløsning, der var passende for den eksterne skærm. Pille pille pille, rode rundt med grafikindstillinger. Ingenting. Hmmm. Okay, Google er din ven: Sæt de eksterne enheder på og luk låget og vent 10 sekunder. Mac er programmeret til, at hvis den ser en skærm, en mus og et tastatur og låget lukkes - så går vi IKKE i standby, nej, så skal vi agere stationær computer, og det gør den så. Ubegribeligt. Og smart. Og brugervenligt.
Jeg skal altså som PC-bruger lige vænne mig til, ikke at lede efter indstillingerne, men bare gøre, det jeg har lyst til. Så gætter Mac'en (indtil videre) rigtigt og laver selv de nødvendige systemindstillinger.
Så selvom Mac er lukket og bedrevidende i sit styresystem - må jeg bare tilstå, at programmørerne faktisk VED hvad jeg vil, og har lagt det ind i styresystemet.
KONKLUSION:
Når en 5 år (!!!) gammel MacBookPro kan opleves ikke blot som tilfredsstillende, men som en decideret lettelse og forbedring over en PC fra 2010 - og altså må have en "levetid" på over 5 år - måske 8 eller 10 år, hvor man stadig er glad for sin computer og er tilfreds med den oplevede hastighed, æstetik og brugervenlighed - så er 19.990 kroner nærmest billigt i forhold til en PC som den jeg skriver på nu (Acer AS3810T) som har kostet 5.500 kr og som erfaringsmæssigt opleves som uddateret efter cirka 2, max 3 år.
Mit næste computerkøb er en Mac! Men nu skal jeg jo lige have et par gode år sammen med den gamle MacBookPro.
FOR THE RECORD: Den ovennævnte MacBookPro døde desværre efter få måneders skole-brug p.g.a. de omtalte overophedningsproblemer, som blev værre og værre så jeg tilsidst gik i sort flere gange i hver undervisningstime. Tilbage til min PC :)
Etiketter:
macbookpro,
musik,
nørd
lørdag den 16. april 2011
Teamviewer - et herligt værktøj når venner og familie skal have PC-hjælp
Fandt dette skønne værktøj til fjernsupport af venner og families computere. Simpelt, sikkert og funktionelt - og gratis til privat brug.
Man beder simpelthen vennen om at downloade og køre nedenstående program - hvorefter jeg kan fejlfinde og evt. fjernstyre hans computer fra min egen.
Jeg ved, det er set før (VNC, RDP o.s.v.), det skønne er, at arbejdet med at connecte vore 2 IP-adresser som måske er bag både router, NAT og firewall, foregår på Teamviewers server. Smart. Smart.
Quicksupport

mandag den 11. april 2011
Fantastisk flyvevejr en hel weekend
Jeg fik masser af flyvetid denne weekend, hvor et heldigt sammentræf af friweekend (fra musikken) og vindstille morgener gav perfekte forhold.
Først skulle jeg øve mig i at flyve med kamera ombord (belært af mine fejl tidligere som kostede en vinge!!).
Senere samme aften tog jeg mod til mig og fløj henover vores have og Spættevej. Amazing. Fantastisk fornemmelse. Kick.
Allerede næste morgen var det atter flyvevejr og jeg fik en roligere video af Spættevej fra oven. Jeg skal stadig have øvet mig i at flyve steady i den hårde turbulens fra husene. Læg mærke til den fede underlægningsmusik af min ven Tobias Ramlov.
Endelig kunne jeg søndag formiddag flyve fra legepladsen på Drosselvej og glæde min svigerfar med billeder af hans hus fra oven. Jeg tror, han fik lidt af det samme kick som jeg.
Som fuldendelse på en perfekt flyveweekend fik jeg min P-51 Mustang i luften efter laang tids skade. Det viste sig at hovedproblemet var, at servoen til højderoret havde skubbet sig, så den hele tiden fik for meget nedad-ror, og altså var meget meget gumpetung og svær at holde oppe. Skønt at flyve en model med ailerons (krængeror) igen. Det er sværere og sjovere og ville aldrig gå ovre i villakvarteret. Den er alt for hurtig og livlig og utilgivende overfor fejl.

torsdag den 17. marts 2011
bambuser - live streaming
Skulle blot lige teste denne herlige svenske service
torsdag den 10. marts 2011
Marlowedk aka playbassnow
Jeg har lusket omkring denne site nogle gange det seneste år, men er aldrig rigtig kommet til bunds i nogle af materialerne der, bl.a. fordi hovedpersonen Thomas ved første øjekast virker lidt selvhøjtideligt østdansk.
Hermed min dybeste undskyldning: sitet er simpelthen en guldgrube af inspiration og udfordring for den (teknisk) ambitiøse elbassist. begynderundervisning, skalateori, fingersætninger, slapstilarter og meget andet. Men mine favoritter indtil videre er "Lick of the day" hvor Thomas aka Marlowedk udfordrer mig med en lille appellerende og teknisk udfordrende figur som han så viser i fuld, 1/2 og 1/4 tempo. Vidunderligt passende til min selfdisciplin som netop rækker til at lære "lick of the day" på 5-10 minutter. Til de lange mørke vinteraftener findes der også trin-for-trin videoer til bas-klassikere som teentown, kuru, Jamiroquais Runaway og mange andre.
Jeg kan VARMT anbefale alle elbassister at dykke lidt ned i www.playbassnow.com uanset niveau. Det er som udgangspunkt gratis, men jeg er blevet så begejstret at jeg har fulgt sidens opfordring til at donere lidt håndøre via Paypal. (2 blogindlæg på en uge??? Jow - 8.klasserne er i praktik, så jeg har haft ganske god tid :-) )

onsdag den 9. marts 2011
Dansk Naturjazz Reunion Concert d. 19 marts på VGT i Tarm kl. 13
En lille reklame: Mit første jazzband "Dansk Naturjazz" (aka MK-jazz) er blevet opfordret til at spille en reunion på Vestjysk Gymnasium. Vi sørgede for underholdning til fredagsøllerne på "Laugstuen" i Tarm stort set ugentligt gennem gymnasietiden. Det bliver spændende om koncerten kan lokke nogle af vore skolekammerater fra den tid frem af hulerne. Enjoy!!
Abonner på:
Opslag (Atom)