Viser opslag med etiketten RC-planes. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten RC-planes. Vis alle opslag

mandag den 11. april 2011

Fantastisk flyvevejr en hel weekend

Jeg fik masser af flyvetid denne weekend, hvor et heldigt sammentræf af friweekend (fra musikken) og vindstille morgener gav perfekte forhold.
Først skulle jeg øve mig i at flyve med kamera ombord (belært af mine fejl tidligere som kostede en vinge!!).

Senere samme aften tog jeg mod til mig og fløj henover vores have og Spættevej. Amazing. Fantastisk fornemmelse. Kick.

Allerede næste morgen var det atter flyvevejr og jeg fik en roligere video af Spættevej fra oven. Jeg skal stadig have øvet mig i at flyve steady i den hårde turbulens fra husene. Læg mærke til den fede underlægningsmusik af min ven Tobias Ramlov.

Endelig kunne jeg søndag formiddag flyve fra legepladsen på Drosselvej og glæde min svigerfar med billeder af hans hus fra oven. Jeg tror, han fik lidt af det samme kick som jeg.

Som fuldendelse på en perfekt flyveweekend fik jeg min P-51 Mustang i luften efter laang tids skade. Det viste sig at hovedproblemet var, at servoen til højderoret havde skubbet sig, så den hele tiden fik for meget nedad-ror, og altså var meget meget gumpetung og svær at holde oppe. Skønt at flyve en model med ailerons (krængeror) igen. Det er sværere og sjovere og ville aldrig gå ovre i villakvarteret. Den er alt for hurtig og livlig og utilgivende overfor fejl.

søndag den 23. januar 2011

Smukke vinterflyvninger i haven og så CRASH

Smadrede min dejlige lille gule HobbyZone Champ (egentlig en Piper Cub) idag. Efter at have startet og landet adskillige gange i vore smalle have denne uge. Vejret har været perfekt flyvevejr med mindre end 2 sekundmeter hver dag denne uge.

Men efter en række perfekte flyvninger tænkte jeg at tiden var inde til at afprøve min drøm om at montere mit lille spy-kamera fra Aldi i maskinen. Det vejer 15 gram og selve flyvningen gik perfekt. Men men, under landingen mistede jeg kontrollen, panikkede og ramte med høj fart hushjørnet med vingeroden. Hovedvingen blev flået helt i stykker men resten af flyet var uskadt.

Men endnu mere ærgerligt. Kameraet havde fået afbrudt strømmen i crashet og derfor ikke gemt videofilen. SUUUK - det var ellers garanteret fede billeder af Spættevej set fra oven en smuk vintereftermiddag.

Men her ses altså resultatet af mit store crash og mine 2 seneste flyvninger. Ny vinge er bestilt, så jeg forventer at være airborn igen engang i næste uge.

torsdag den 7. oktober 2010

Endelig flyvevejr igen

Efter 3 ugers tortur med indendørs-flyvning og deraf følgende skader på flyene var det idag omsider igen vindstille og tørvejr (under 5 m/s!!), så Svend og jeg fik faktisk over 30 minutter i luften hver!
Svend fik luftet sin Piper Cub J-3 - en vidunderlig lille hyggeflyver der flyver godmodigt og tilgivende. Helt i modsætning til min Mustang P51 som skal styres hele tiden. Et øjebliks manglende koncentration eller (som idag) et sekunds blindhed fordi jeg fløj ind i solen - og BANG, så er jeg nede.

Men vi fik begge prøvet at starte og lande fra asfalt. Men det er hårdt arbejde at flyve Mustangen ned gennem en korridor af lygtepæle når turbulensen er kraftig som idag. Svend fik lavet en masse smukke landinger.

lørdag den 11. september 2010

New found love: Parkzone Ultra Micro Mustang

Da Svend begyndte at interessere sig for radiostyrede modelfly, pustede han til en gammel flamme hos mig. Det viste sig, at den teknologiske udvikling faktisk havde bragt drømmen indenfor rækkevidde siden 80'erne. Det er nu muligt at købe et ægte 4-kanals RC-fly med fuld proportionalstyring i en størrelse, der kan flyves i en sportshal og betales med en dagløn.

De kloge siger og skriver, at man bør øve sig på et højvinget, langsomt fly først, men jeg var altså kæk og gik direkte til denne skønne lille skala-warbird fra www.parkzone.com . Det har kostet MANGE skrammer og limninger. Men efter hver reparation flyver den atter som en drøm efter en smule trim.

Da jeg endelig mestrede den knækkede jeg propelakslen ved en helt almindelig ganske vellykket landing - den må have været ganske metaltræt efter ugers tortur.

I denne video ses en skøn flyvedag i fantastisk septembervejr. Tak til Lasse som holdt kameraet. Det har du gjort godt. Jeg har købt flyet af www.morfars.dk .