onsdag den 21. januar 2009

Som i Noas dage




Jeg blev færdig for en uge siden med Poul Hoffmanns 2 romaner om tiden før syndfloden. Lyder det søgt? Det er det ikke, begge romaner løfter sig højt højt op både sprogligt, psykologisk og frem for alt narrativt. Hoffmann kan bare det med at fortælle en rigtig god historie rigtig godt så jeg tilsidesætter søvn og arbejde for at kunne læse.


Den første roman har Noas søn Jafet som episk jeg. Han er hærfører i et gigantisk sumpområde som verdens 2 supermagter strides om. Det giver anledning til en rejse gennem landet Nod hvor teknologi og kollektivisme truer med at udviske al menneskelighed.


Roman nummer 2 har broderen Kam som fortæller og tager os på en rystende tour de force gennem den tids hedenske dyrkelse af Lysbringeren, Lucifer. De der kender Hoffmann vil ikke blive overraskede over de mange tydelige paralleller til vor egen tids ny-hedenskab. Heraf undertitlen "Som i Noas dage".

Ingen kommentarer: